Forankre, uddanne, opmuntre, udruste
På Horisontlinjen ønsker vi, at:
- forankre dig i evangeliet om nåden i Jesus.
- uddanne dig til at forstå og forholde dig til den verden, vi lever i.
- opmuntre dig til at møde alle mennesker med kærlighed, respekt og nysgerrighed.
- udruste dig til at tale forståeligt og frimodigt om Jesus.
Når du vælger Horisontlinjen, deltager du i alle LMH’s obligatoriske kernefag, f.eks. troslære, etik og urhistorien; fag, der hjælper dig til først og fremmest at finde hvile og frihed i Jesus.
Som Horisont-elev får du desuden en spændende kombination af valgfag, der skal udruste dig til at forstå og forholde dig til verden uden for LMH og til at tale om Jesus med danske unge i dag.
Undervejs i opholdet deltager du sammen med dit hold og en KFS-konsulent i besøg på gymnasier i Østdanmark. Her får du fx mulighed for at medvirke ved religionstimer, dele kakao ud i en KFS-stand, besøge en KFS-gruppe i en spisepause, holde andagt eller oplæg ifm. et KFS-arrangement mv.
Der kommer mere info snart …
Vil du vide mere lige nu, kan du kontakte:
højskoleforstander Kristoffer Enevoldsen
eller
linjetilknyttet KFS-konsulent Kristina Eskildsen.
Horisontlinjen begynder til foråret 2026 og er et nyt samarbejde mellem LMH og KFS. Se mere i pressemedelelsen om vores nye linje her (pdf).

En virksom tro på Jesus
”LMH’s hjertesag er at hjælpe vores elever til en frimodig, hvilende og afklaret tro på Jesus. Men en sådan tro er ifølge Bibelen samtidig en ‘virksom’ tro. Vi glæder os over det nye samarbejde med KFS, der vil give nogle af vores elever en mulighed for at dele den tro, de sideløbende forankres i.”
– Kristoffer H. Enevoldsen, forstander
Sat fri til at tjene …
”Noget af det største, jeg tager med mig fra LMH, er, hvor klart Bibelen taler om, at vi ikke skal tjene Gud for at gøre os fortjent til at blive frelst, men netop fordi vi er frelst! ”
– Marcus Østrem Mørch, LMH-elev 22/23