Elever om LMH

I mere end 100 år har elever med stort udbytte været på LMH. Læs herunder, hvad nogle af
eleverne har fået med sig af åndelig, faglig, social og menneskelig karakter.

Fordybelse og samtale har givet mig så meget!

Mine 10 måneder på LMH har lært mig, hvor fedt det er at fordybe sig i Bibelen, og hvor stort det er at kende Jesus! Det har været til stor glæde for mig at få mulighed for at sætte ord på min tro og tale med mine højskolevenner om, hvilke udfordringer og glæder, der er ved at være kristen.

Samtidig har mødet med kristne i Tanzania og Tyrkiet virkelig også været et stort vidnesbyrd for mig om, at Jesus virker i verden og arbejder i mennesker.

– Rebekka Munk, 25/26

Tage imod – og dele ud

Horisontlinjen var et vildt godt sted at dele ud af den Jesus-glæde, som LMH var med til at give mig. Hvis jeg skal hjælpe til at rette andres blik mod Jesus, må mit eget først være rettet mod ham.

På LMH kunne jeg tage imod – på gymnasiebesøg kunne jeg dele ud. Vildt godt samspil! Og helt fantastisk linje!

– Sebastian Dalsgaard, 25/26

Jeg er blevet fyldt med Jesus-glæde

Fem måneder på LMH gav mig ikke kun god undervisning, men det gav mig også en Jesus-brand. En brand for, at så mange som muligt må lære Jesus at kende og komme til tro på ham. En brand for at snakke med mine venner om alt, hvad troen måtte indebære. En brand for at dykke ned i Guds ord og blive klogere på det. Og ikke mindst en brand for, at jeg gennem mine handlinger og ord må kunne smitte andre, om det så bare er en smule, med min Jesus-glæde.

Noget der blev særligt stort for mig gennem undervisningen af Hoseas’ Bog er, at Gud virkelig elsker os, selv når vi er ulydige, og vi igen og igen vender os væk fra ham. Det gjorde Gud dengang, og det gør han stadig i dag. Godt nok er min skyld stor, men Guds kærlighed er så uendeligt meget større.

– Bolette Leergaard, F26

Det bedste ved LMH

Syv elever fra efterårsholdet 2023 fortæller, hvorfor de valgte at bruge 5 måneder på LMH.

Hør og se Julia Sunesen (F22) fortælle, hvad hun synes, er det bedste ved LMH

Johannes Vigilius (20/21) fortæller om LMH’s betydning for hans tro

LMH gav mig et musikalsk løft

Den tid til fordybelse, der er på LMH, gav mig ro til at dygtiggøre mig på flere instrumenter og blive bedre til at spille sammen med andre. Her har været fokus på, hvad lovsang er og skal bruges til. Lærerne er dygtige, og vi har haft et godt forum til at snakke om det og også rig mulighed for at udfolde lovsangens mange aspekter i praksis.

Det tager jeg med mig, når jeg fortsætter min karriere som musikproducent. Det var et offer at skulle sætte karrieren på pause i 5 måneder, men det var dét værd at bruge tid sammen med Gud. Jeg stoler på, at han har en plan for mit videre liv. Og den fokus på Gud, som han viser sig i GT, har givet mig stor glæde ved Jesus. Jesus er jo den, der beskytter os mod Guds retfærdige vrede.

– Mads Simonsen, F23

 

Sat fri til at tjene

Noget af det største, jeg tager med mig fra LMH, er, hvor klart Bibelen taler om, at vi ikke skal tjene Gud for at gøre os fortjent til at blive frelst, men netop fordi vi er frelst! Alene af nåde ved tro på Jesus, må vi gå ud og tjene Gud og vores næste med præcis de evner og den indsigt, som vi har fået givet.

Udover lærernes fantastiske evner som undervisere har de også haft tid og lyst til at sætte sig ned og tage en snak med os elever om livet, troen og tjenesten. Det har jeg oplevet som en kæmpe velsignelse og ressource.

– Marcus Østrem Mørch, 22/23

Få mere information om LMH

Fag på LMH

Fag på LMH

Læs mere
Lovsangsleder-uddannelse

Lovsangsleder-uddannelse

Læs mere
Bliv efterårselev!

Bliv efterårselev!

Læs mere
Sådan bor vi

Sådan bor vi

Læs mere
Hvad koster det?

Hvad koster det?

Læs mere
Hvornår begynder vi?

Hvornår begynder vi?

Læs mere
Del din tro med andre

Del din tro med andre

Læs mere

Et forårsophold indkluderer en tur til Tanzania. Om efteråret rejser vi til Tyrkiet.

Læs mere om vores ture