Fordybelse og samtale har givet mig så meget!
”Mine 10 måneder på LMH har lært mig, hvor fedt det er at fordybe sig i Bibelen, og hvor stort det er at kende Jesus! Det har været til stor glæde for mig at få mulighed for at sætte ord på min tro og tale med mine højskolevenner om, hvilke udfordringer og glæder, der er ved at være kristen.
Samtidig har mødet med kristne i Tanzania og Tyrkiet virkelig også været et stort vidnesbyrd for mig om, at Jesus virker i verden og arbejder i mennesker.”
– Rebekka Munk, 25/26
På LMH fik jeg hjælp til at forstå det svære i Bibelen
”Det fede ved at gå på LMH er den gode bibelundervisning, både i de enkelte bøger fra Bibelen, men også i mere generelle fag, som fx Troslære, hvor vi får overordnet undervisning i vores tro. Det er også værdifuldt at være sammen med mange andre jævnaldrene, som man deler kærligheden til Jesus med, og som man kan snakke tro med.
– Julia Sunesen, F22






