Tilskud til LMH-ophold

Muligheder for tilskud

Der er flere forskellige muligheder for at få tilskud til dit LMH-ophold.

Højskoleforeningen har forskellige støtteordninger, både for danske unge og unge fra færøerne og Grønland. LMH har selv en elevstøttefond, som du kan søge tilskud fra. Her får du et overblik over dine muligheder for et lidt billigere LMH-ophold. Vi hjælper gerne med din ansøgning, hvis du har brug for det.

Rigsfællesskabets Højskolestipendium.

Rigsfællesskabets Højskolestipendium kan søges af unge bosat på Færøerne eller Grønland, der vil gå på højskole i Danmark, fx på LMH. Stipendiet består af et tilskud på 700 kr. per uge, dog max i 20 uger, dvs du vil kunne få tilskud på cirka 14.000 kroner.

Ungeløftet-stipendiet

Ungeløftet-stipendiet kan du søge, hvis du IKKE har en færdiggjort ungdomsuddannelse og ikke har mere end 18 timers arbejde om ugen. Du kan få op til 17.100 kroner i tilskud til et 5-måneders LMH-ophold.

Støtte til ledige unge

Er du under 25 år og på dagpenge eller kontanthjælp, er der også muligheder. Det skal dog gå via din A-kasse eller kommune.

Højskole som del af uddannelse

Er du – eller skal du – igang med fx et EGU- eller STU-forløb, kan et LMH-ophold godt komme på tale i din handlingsplan.

LMH’s elevstøttefond

Uanset om du får tilskud fra de ovennævnte stipendier eller puljer, kan du altid søge Elevstøttefonden om tilskud, når du er startet på LMH. Se mere om det herunder.

 

 

Sådan giver Elevstøttefonden tilskud

Når du er begyndt på dit LMH-ophold, enten forår eller efterår, får du udleveret et ansøgningsskema på kontoret, hvor du skal oplyse forskelligt om din formue og indtægt.

Inden dit ophold er slut, får du besked om, hvor stort tilskud, du bliver tildelt på baggrund af din økonomiske situation, som du har oplyst. Tilskuddet vil blive trukket fra din egenbetaling.

Derudover er der følgende ekstra tilskud:

Elever på efterårshold: 5.000 kroner
Elever, der kommer lige fra et lønnet volontørjob: 1.000 kroner
Elever, der kommer lige fra et ulønnet volontørjob: 2.000 kroner
Elever, der kommer lige fra et volontørjob i Luthersk Mission: 3.000 kroner

Udenlandske elever (udenfor Rigsfællesskabet): 10.000 kroner

Ovenstående er gældende i skoleårene 2024-25 og 2025-26. Herefter evalueres beløbene.

 

Få mere information om LMH

Elevstøttefonden

Elevstøttefonden

Læs mere
Støtte til nordiske elever

Støtte til nordiske elever

Læs mere
Bliv efterårselev!

Bliv efterårselev!

Læs mere

Et forårsophold indkluderer en tur til Israel. Om efteråret rejser vi til Tyrkiet.

Læs mere om vores ture