Historien

LMH’s historie kort

De første 66 elever ankom til skolen den 6. maj 1923. Da var der 3 måneders kurser for piger og fra 1. november 5 måneders ophold for mænd. De fleste mænd skulle være landmænd og kvinderne husmødre. Den overvejende del af timerne, både sommer og vinter, handlede om praktiske emner. Resten, ca. 10 timer ugentlig, var til foredrag, historie, sang og kristendom. De få, der ikke var landmænd, fik undervisning i bogholderi, sprog mm. De kaldtes ”ekstraholdet”. Denne højskoleform var helt i tidens ånd. Sådan var det på de fleste højskoler i mellemkrigsårene.

I krigens skygge

Fra september 1943 til marts 1946 var skolen beslaglagt. Først af tyskerne til kaserne for ca. 200 soldater, og efter krigen brugte de danske myndigheder LMH til at huse ca. 500 flygtninge. I noget af den tid blev der holdt højskole i Gilleleje.

1946-62

Landbrugslinjen fik et vældig løft ved købet af husmandsstedet Rolighed i 1942, som blev LMHs ”forsøgsgård”. I samme periode blev LMH forskole til sygeplejehøjskolen, og der blev tilbudt særlige fag som forberedelse til lærerseminariet. Sang og musik, der altid havde fyldt meget på skolen, blev i disse år til en musikafdeling. Ekstraholdet blev udbygget og fik navnet højskolelinjen. Bibelskolelinjen begyndte i 1947. Det var noget helt nyt, ikke bare på LMH, men i hele Danmark. Det var kendt i udlandet, men ikke hos os. Efter to ansøgninger blev der givet statsstøtte også til denne linje. I samme periode blev skolen udbygget med en ny elevfløj.

Forandringens årti

1960’erne var et af de årtier, hvor der var de største omskiftelser på LMH. Landbrugslinjen blev nedlagt. Samme vej gik det med sygeplejeforskolen og forberedelsen til seminariet. Der kom nye kursusterminer i 1967, så vinter- og sommerhold blev til forårs- og efterårshold, og mande- og kvindehold blev til fællesskole. I 1962 afløstes forstander Frits Larsen af Johannes Christensen, som igen i 1970 bliver afløst af Hans Erik Nissen. En anden væsentlig faktor i den periode er flere åndelige opvækkelser, ikke bare i Luthersk Missionsforening, også i Indre Mission og den kristne studenterbevægelse KFS.

En gylden periode

Vækkelsen førte til en hunger efter bibelundervisning og blev indgangen til en gylden periode, hvor unge i stort tal søgte LMH. Da var holdstørrelser på 90 elever almindeligt. I 70’erne var der en særlig åbenhed og modtagelighed i elevflokken. Tændte elever satte andre i brand. Det var Guds rige, det gjaldt – også ud over resten af verden. Flere og flere fik syn for ydremission og antallet af missionærer i Luthersk Missionsforening steg fra 30 til 90. Som resultat af denne åbenhed, blev der i 1977 startet en 10 måneders bibel- og højskolelinje. Et andet resultat af de store hold er den nye dagligstue fra 1973 og spisesalen fra 1974.

Et relief

Da nordfløjen blev indviet i 1960, skænkede arkitekt Næsteds et relief til skolen, som endnu hænger i den nye elevfløj. Det viser Jesus i samtale med de to disciple i Emmaus. I teksten fra Lukas evangeliet kapitel 24 vers 32 står der: ”Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os”. Disse ord udtrykker det, der i alle årene har været og stadig er skolens hovedsag.

Se flere gamle billeder, og læs om LMH’s 90-årige historie i elevbladet Båndet nr3/2013

Den radioaktive tid 1981-1996

I 1980’erne var lokalradioernes storhedstid i Danmark. DR’s radiomonopol blev brudt, og rigtig mange organisationer, deriblandt Luthersk Mission, begyndte at drive nærradio. Derfor blev det også relevant med en form for uddannelse for de frivillige radio-entusiaster. LMH tog udfordringen op og tilbød en medielinje, hvor eleverne kunne dygtiggøre sig i radioproduktion og formidling af det kristne budskab til almindelig danskere.

Medielinjen E91 producerede blandt andet et program om syndfloden med et lille hørespil og et interview med forfatteren Poul Hoffmann.

Lyt her til radioprogrammet: Som det var på Noas tid.

Forstanderen på det tidspunkt, Hans Erik Nissen, havde selv syn for, at nærradioen kunne bruges til at få Guds ord lige ind i stuerne hos folk. Også mennesker, som ikke ellers gik i kirke. Så i næsten 30 år indlæste og udlagde han bibelpassager til brug i de mange nærradioer, hvor Luthersk Mission var involveret. Udsendelsen blev kaldt: Guds ord er levende, og de er alle tilgængelige som lydfiler på lysetoglivet.dk.

Hans Erik Nissen var forstander på LMH fra 1970 – 2003. Han døde i 2016.

Lyt her til Hans Erik Nissens første radioprogram over 1 pet 1,1-3 fra 1984

Lyt her til det sidste “Guds Ord er levende” over Fil 4,6ff fra 2013

Den digitale tidsalder og den globale landsby

I løbet af af 1990’erne blev computer det nye “sort”, og LMH begyndte at udbyde computer-kurser og fik indrettet et computerrum. Men i det nye årtusinde gik udviklingen stærkt, internettet blev allemandseje og det fælles computerrum blev overflødigt i takt med, at eleverne medbragte egen pc og senere mobiltelefoner. LMH fik også en hjemmeside, og i 2011 en facebookside og en YouTube-kanal. I 2019 kom LMH også på Instagram.

Henrik Nymann Eriksen, som var blevet forstander i 2003, så mulighederne i at “give noget af LMH” også digitalt. Han opfandt “Spørg-om-tro”, som er små 5-minutters videoer, hvor LMH-lærerne svarer på et udvalgt spørgsmål om kristentroen. Videoserien blev lanceret i 2012.

Den digitale tidsalder gjorde også noget ved LMH’s elev-rekruttering. Tidligere blev der produceret trykte kataloger, årsplaner og reklamer, der via post og tidligere LMH-elever blev spredt til potentielle nye elever. Tidligere LMH-elever havde den største betydning for rekrutteringen. Forældre anbefalede deres børn at tage afsted. Unge anbefalede LMH til deres yngre søskende, fætre og kusiner. Og LMH-forstander og -læreres forkyndende møder rundt om i landet holdt LMH synlig i baglandet og blandt venner – og dermed også venners venner.

De unge er på nettet og på sociale medier nu. Tilbuddene om rejser, uddannelser og andre bibelskoler er væsentlig lettere tilgængelige, end da bedstefar var ung.

LMH tog konsekvensen og “oprustede” med en digital PR-koordinator på deltid i 2012, der kunne supplere den fysiske synlighed. Det er dog stadig sådan, at den primære årsag til, at unge kommer på LMH, er via anbefaling fra familie og venner. Det gør sig også gældende for alle andre højskoler. Men de fysiske kataloger er forsvundet, og den digitale synlighed er blevet vigtig, for “findes du ikke på nettet, findes du ikke”.

En anden forandrende faktor for LMH i det nye årtusind var også, at verden er blevet mindre, og de unge blevet rigere. Det er let at rejse hvor hen i verden, man vil. Så LMH’s storture måtte også gøres lidt mere eksotiske. I 2006 gik storturen for første gang til Israel, og i 2008 første gang til Tyrkiet. Sådan har det været lige siden.

Coronatid

I 2020 ramte coronapandemien også LMH. De digitale færdigheder blev sat på prøve ved at en stor del af LMH-undervisningen måtte foregår som live-stream på facebook. Endnu er det for tidligt at sige noget om, hvilken betydning al den skærmundervisning isoleret fra det fysiske fællesskab har gjort ved unge mennesker – og dermed også ved fremtidige LMH-elever.