Næste hold begynder 2. august 2023. Tilmeld dig her
Et bibelskoleophold hos os betyder også lækre hovedmåltider, festlige festmenuer og mellemmåltider med frisk frugt og sundt brød, hvor vi værner om det skabte – den enkeltes sundhed og trivsel og jordens fremtidige resurser.
Derfor har vi en kostpolitik på LMH, og formålet er:
Køkkenet på LMH har faglært personale som sammen brænder for at skabe den bedst mulige madoplevelse, hvor vi har fokus på god kvalitet, smag og kreavitet. Vi vil gerne være med til at inspirere dig til sunde spisevaner. Maden er et mix af nye og gamle retter afstemt efter årstid og sæson samt inspiration fra alle verdenshjørner.
Vi bestræber os på at lave mad, så alle er mætte og tilfredse efter måltidet. Vi ved, at maver og smagsløg er forskellige, og er derfor åbne for ris/ros og ønsker til menuen.
Hvis du har brug for lægeordineret specialkost eller vegetarkost på dit ophold, oplyser du det, når til tilmelder dig. Du er også velkommen til at kontakte os i køkkenet. Vi tilbyder ikke veganerkost.
Vi følger de officielle kostråd anbefalet af Sundhedsstyrelsen og anvender mange nøglehuls- og fuldkornmærkede produkter. Vi har stort fokus på bæredygtighed, madspild, danske råvarer og arbejder for tiden på en større implementering af økologiske varer i køkkenet.
Herunder kan du se, hvad der venter dig på madfronten, hvis du bliver elev på LMH.
Alle eleverne vasker på skift op efter måltiderne fra middag og resten af dagen. Desuden kan du vælge en fast tjans, hvor du får en bestemt aften fra kl 17 – 19, samt 3-4 weekend aftenvagter. Vælger du denne tjans er du fritaget for opvask efter hovedmåltiderne. Når du har denne tjans har du ansvar for anretning, opfyldning samt afrydning af aftensmaden. Aftensmaden tilberedes om formiddagen af køkkenpersonalet. Hvis du har lyst kan vi tilbyde dig at få et hygiejnekursusbevis, som er godt at have med videre på dit cv.
Har du spørgsmål angående et ophold på LMH eller til hjemmesiden, så skriv til os. Så svarer vi hurtigst muligt. Du er også altid velkommen til at ringe til os.